• SAS måtte betale én milliard for at undgå konkurs. Advokat fik 16.000 kroner i timen

    Source: BDK Finans / 11 Dec 2024 14:12:20   America/New_York

    Det var dyrt at redde SAS sidste år. Ikke bare skød en gruppe nye investorer i oktober 2023 mere end otte milliarder kroner ind i selskabet, men en række tunge rådgivere fik i processen også deres del af kagen. For advokater, bankfolk og andre eksperter har fået store summer for deres arbejde, viser en række dokumenter fra domstolen i New York. For eksempel har topadvokaten Gary T. Holtzer – som har ledet arbejdet med den såkaldte chapter 11-proces i USA – i nogle tilfælde udskrevet fakturaer, hvor timeprisen rundede 16.000 kroner. »Vi har været gennem en helt nødvendig og meget kompliceret chapter 11-proces. Der har vi haft behov for de bedste advokater og rådgivere, og det er klart, at den slags koster mange penge. Man skal huske på, at vi nu er kommet ud som et sundt selskab,« skriver pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji i en kommentar til tallene. SAS lod sig i sommeren 2022 indrulle i en såkaldt chapter 11-konkursproces i USA, hvor virksomheden kunne forsætte driften, mens rekonstruktionen fandt sted. Dengang var det skandinaviske flyselskab hårdt presset af coronakrisen, hård konkurrence og en gæld, som selskabet havde svært ved at håndtere. Det lykkedes at få billigere leasingaftaler, billigere kontrakter med leverandører, ny finansiering og nye investorer. Og ud er kommet et næsten gældfrit SAS, som har fået nye ejere og fremover skal indgå i en ny flyalliance med en af de nye aktionærer, Air France-KLM. New York-advokater sendte største regning Men det har været dyrt for SAS, viser dokumenter fra den konkursdomstol i New York, der har behandlet den såkaldte chapter 11-proces. I alt har SAS brugt tæt på én milliard kroner på rådgivere, som også den norske avis Aftonposten har beskrevet det. Topscoreren er det amerikanske advokathus Weil, Gotshal & Manges, der betragtes som et af verdens største, med 1.100 advokater og en årsomsætning på over ti milliarder kroner. Det er her, Gary T. Holtzer er ansat, og han og hans folk har sendt regninger til SAS for samlet 327 millioner kroner. Også konsulenthuset Seabury har taget sig godt betalt. De er specialister i luftfartssektoren og chapter 11-sager og har ydet rådgivning, som SAS har betalt 230 millioner kroner for. Blandt andre toprådgivere findes SAS’ svenske advokater, Mannheimer Swartling i Stockholm, som har skrevet fakturaer ud for cirka 84 millioner kroner, mens investeringsbanken SEB har modtaget 94 millioner kroner for arbejdet i processen. Voldsomme beløb Samlet er SAS’ regning for hele processen løbet op i 954 millioner kroner »Det er voldsomme beløb, men det er velkendt, at man kommer til at betale meget høje honorarer, når man bruger amerikanske advokater,« siger Robert Spliid, der er ekstern lektor på CBS og forfatter til flere bøger om de finansielle markeder. Han siger, at timeprisen for advokater afspejler andet end blot det arbejde, som bliver udført. »Det, man betaler for, er ikke bare timelønnen, men også den risiko, som advokaten tager med sin vurdering. Man skal huske på, at der trods alt er masser af ting, som de kan hænges op på senere, og det er noget, som de ofte skal forsikre sig ud af, og det er ikke billigt,« siger Robert Spliid. Han understreger, at mange af dem, som har været involveret i SAS’ chapter 11-proces, også er eksperter inden for snævre felter, hvor der ikke er så mange muligheder at vælge fra for en virksomhed som SAS. »Det er ganske få, der har ekspertise på det her område, og som samtidig også kan løfte det ansvar, der er forbundet med det. Der er ingen tvivl om, at de tjener bunker af penge på det, så det er ikke bare risiko, men risikoen forklarer, hvorfor de kan sælge deres service til de her priser,« siger Robert Spliid. SAS under hårdt pres Han peger på, at SAS var tvunget til at indgå i chapter 11-processen, og at virksomheden var økonomisk hårdt presset på det tidspunkt. »SAS havde ikke noget alternativ, så de kunne ikke bare vælge hvem som helst. De var nødt til at tage nogen, som kunne løfte opgaven, og dem er der nok kun en håndfuld af. Når SAS så oven i købet var en stresset virksomhed, bliver prisen sat derefter,« siger Robert Spliid. SAS gik ind i chapter 11- processen midt i den strejke, som piloterne havde indledt midt i sommerferien i 2022. I forvejen havde ledelsen arbejdet på en plan om at få ny kapital ind, men det arbejde blev fremskyndet efter de nye udfordringer, som var skabt af strejken. Siden var SAS gennem et forløb, som kom til at ændre SAS dramatisk. De gamle stifterlande Norge og Sverige er i dag ude, og kun Danmark er tilbage af de tre stifterlande fra 1946. Norges exit skete for flere år siden, mens Sverige forlod selskabet efter konkursforløbet. Nu har SAS en begrænset gæld, og piloterne og mange andre medarbejdere har tegnet lange overenskomster, som skal gælde flere år frem. Udover de gamle aktionærer, der tabte alt, blev det også et dyrt forløb for kreditorerne, der mistede en stor del af deres tilgodehavender. I den proces valgte mange af dem også at hyre juridisk hjælp. De har – uafhængigt af de penge, som SAS har brugt – hyret rådgivere ind, som samlet har udskrevet regninger for 238 millioner kroner, fremgår det af dokumenterne fra New York. Regning til Danmark Herhjemme valgte den danske stat at skyde ny kapital ind i SAS. For det arbejde har danske advokater i Plesner fået 49 millioner kroner, mens det britiske advokathus Freshfields Bruckhaus Deringer har skrevet regninger ud til den danske stat for 37 millioner kroner, fremgår det af en aktindsigt fra Finansministeriet. Dertil kommer, at statens traditionelle juridiske rådgiver, Kammeradvokaten, er hyret ind til opgaver for 13 millioner kroner, mens Danske Bank har været investeringsbank for staten og for det arbejde har modtaget godt 15 millioner kroner. Finansministeriet oplyser dog, at den danske stat som led i SAS’ rekonstruktion har modtaget 41,8 millioner kroner fra SAS som »delvis kompensation for statens rådgiverudgifter«. Chapter 11-processen betød, at SAS blev afnoteret på børsen. Fremover bliver selskabet primært ejet af den danske stat, Air France-KLM, den amerikanske kapitalfond Castlelake og den danske erhvervsmand Henrik Lind. https://www.berlingske.dk/virksomheder/sas-maatte-betale-en-milliard-for-at-undgaa-konkurs-advokat-fik-16000
Share on,